I ethvert hjem med både hund og kat er der en opgave, der sjældent står stille: fejebakken, der skal frem igen. Hår samler sig i hjørner, under møbler og langs fodpanelerne, uanset hvor ofte der gøres rent. Det er blevet en så fast del af hverdagen, at mange knap nok lægger mærke til det længere. Det bliver bare endnu en lille opgave på linje med at rydde op efter morgenmaden eller stille skoene på plads.
Nogle vælger at feje hver morgen, inden dagen for alvor går i gang, mens andre tager en runde om aftenen, når dyrene har lagt sig til ro. Uanset tidspunktet bliver det en lille pause i hverdagen, hvor man samtidig får et overblik over huset, inden dagens øvrige gøremål tager over. Mange sætter det sammen med andre faste gøremål, så det ikke føles som en ekstra byrde midt i en travl dag.
En del af rytmen, ikke en byrde
Med tiden lærer man, hvor hårene samler sig mest, og hvilke hjørner der kræver lidt ekstra opmærksomhed. Sofaen, dørkarmen og pladsen ved vinduet er ofte blandt de steder, der kræver flest omgange med kosten, simpelthen fordi det er der, dyrene helst vil ligge og tilbringe deres tid. Med tiden bliver det næsten en vane at kigge forbi de samme steder, uden at man behøver at tænke videre over det.
Selvom det kan virke som en lille sisyfosopgave, er det for de fleste en naturlig del af at have dyr i huset. Den daglige fejning bliver ikke set som besvær, men som en rolig rutine, der hører til på linje med at dække bord eller lufte ud om morgenen. Nogle familier fordeler ligefrem opgaven mellem sig, så ingen ender med hele arbejdet alene hver dag.
Når gulvet endelig er rent, varer det sjældent længe, før de første hår igen finder vej derhen. Sådan er det bare, når hjemmet deles med dyr, og de fleste ejere tager det med et smil, fordi glæden ved at have hund og kat i huset opvejer den lille ekstra oprydning. Det er en pris, de fleste betaler med glæde, når de tænker på alt det, dyrene giver tilbage i hverdagen.
